Drømmer du om et hjem, hvor du kan sætte dit helt eget præg? Så er dette hus en oplagt mulighed. Ejendommen er beliggende på en kuperet grund blot få minutters gang fra centrum, stadion og den skønne Give Plantage – her får du både byens bekvemmeligheder og naturen tæt på.
Huset er opført i tre plan og byder på 76 m2 bolig samt en høj og anvendelig kælder på hele 56 m2.
I stueplan findes entré, spisestue i åben forbindelse til hyggelig dagligstue samt et køkken med direkte udgang til en overdækket terrasse. Herudover et gæstetoilet, der står klar til renovering. På første salen er der et stort soveværelse, et ekstra værelse samt repos.
Kælderen overrasker med god loftshøjde og funktionelle rum – her er to store disponible rum samt et badeværelse, der ligeledes trænger til en gennemgribende opdatering.
Dette hus rummer masser af potentiale, men køber må forvente en del færdiggørelse og modernisering. Til gengæld får du et hjem, hvor du kan skabe præcis de rammer, der passer til dine ønsker og behov.