Denne smukke villa på hele 262 etagemeter, bygget i 1974, er beliggende tilbagetrukket på en stor, let skrånende grund i et af byens mest eftertragtede villakvarterer. Ejendommen har gennemgået løbende renoveringer både ude og inde, senest i år 2022.
Villaens tag samt vinduer i træ/alu er fra 2019.
Her findes også en god og isoleret garage med et godt værksted. Bygningen, som netop har fået lavet epoxygulv og opsat troltekt lofter, ligger frit og her kan familiens bil parkeres lunt og godt. Desuden er der plads til bil nr. 2, i den nyere opførte carport tæt ved husets indgang. Her er opsat ladestander. Der er også plads til gæsteparkering på grunden.
Når I træder ind i underetagen, mødes I af en dejlig entré med klinkegulv med varme. I finder to store disponible rum med godt lysindfald samt et stort bryggers med bord ilagt vask, her er plads til vaskemaskine og tørretumbler samt masser af god opbevaringsplads. Desuden er der et lækkert brusebadeværelse samt et depotrum. Fra entréen fører trappen jer op til stueplanet, hvor det store lækre køkken/alrum straks vil få jer til at føle jer hjemme.
Køkkenet er indrettet med alt hvad hjertet kan begære og har direkte udgang til en skøn altan samt et fantastisk terrassemiljø bag huset. Stueplanet rummer desuden to værelser og et brusebadeværelse. Gæsterne kan også bydes velkommen i endnu en entré, som ligger i forbindelse med altanen.
På øverste plan finder I en mere privat stue med udgang til ikke bare én men hele to altaner - én mod syd og én mod vest - hvorfra der er udsigt over området.
Forældre soveværelset har walk-in-closet og direkte adgang til stort bruse- og spabadeværelse.
Haven er en oase for sig selv med flere læfulde områder skabt på grunden. Der er nye flisebelægninger, hegn udelukkende lavet af vedligeholdelsesfrie materialer samt et flot orangeri nær køkkenets terrasse og et loungeområde skabt under den flotteste pergola.
Som prikken over i'et ligger herligheden blot tre minutters gang via lukket stisystem til skolen samt få minutters gang til indkøbsmuligheder samt offentlig transport.