Nu har du muligheden for at erhverve en sjældent udbudt ejendom, som kan rumme både dyrehold, en stor familie og samtidig velegnet til flergenerationers ejendom.
Møllebjergvej 8 er en rummelig landejendom med en skøn beliggenhed. Ejendommen er ideel til den store familie eller som kombineret
.. Læs mere...
Nu har du muligheden for at erhverve en sjældent udbudt ejendom, som kan rumme både dyrehold, en stor familie og samtidig velegnet til flergenerationers ejendom.
Møllebjergvej 8 er en rummelig landejendom med en skøn beliggenhed. Ejendommen er ideel til den store familie eller som kombineret bolig- og erhvervsejendom. Hovedhuset rummer 230 m2, suppleret af to selvstændige lejligheder på henholdsvis 80 og 140 m2 i en sekundær bygning. Den lille lejlighed fungerer aktuelt som beboelse eller lejeobjekt, mens den større lejlighed anvendes som AirBnB med en god årlig lejeindtægt (i 2024 på ca 29.500 kr.). Denne lejlighed kan naturligvis også benyttes til hobbyformål, gildesal eller aktivitetsrum m.v.
Ud over boligdelen byder ejendommen på flere funktionelle udhusbygninger: et selvstændigt fyrrum, vaskehus, dobbelt garage, lagerrum samt et stort værksted. Denne samling af bygninger giver gode muligheder for opbevaring, håndværk eller mindre erhvervsdrift.
Til hestefaciliteter hører en stor højloftet stald med ti bokse, vaskeplads, sadelrum samt plads til hø og halm. Dertil kommer en ridebane med lys, der måler 60×20 meter, og en travbane på 600 meter med grus-/sandunderlag. To indrettede folde med indlagt vand gør det nemt at drive hestehold.
Ejendommens jordareal udgør i alt 11 ha., hvoraf omkring 5 ha. ligger som græsfolde. Hertil kommer støtteberettigede arealer på 5,6 ha. med en årlig støtte på cirka 9.000-10.000 kr. En del af Boller Sø ligger også inden for grundens rammer, hvilket giver gode fiskemuligheder. Naturen byder desuden på varieret dyreliv blandt andet ses rådyr på grunden.
Opvarmning sker ved et nyere træpillefyr på 25 kW (installeret i 2024) samt et fastbrændselsfyr med en 3.000 liters akkumuleringstank fra 2023, som kører med integreret styring. I stuehuset er der gulvvarme med separat styring, mens 1. sal opvarmes med radiatorer. De to lejligheder opvarmes gennem gulvvarme suppleret med radiatorer i den lille lejlighed og elektriske radiatorer i den store. Et stort brændeskur på 6070 m2 følger med inklusive et løbende lager af brænde.
Vandanlæggene omfatter egen boring med rensningsanlæg samt eget tri-rensningsanlæg, hvilket betyder, at ejendommen ikke er bundet til kommunal vandafgift. Endvidere er der bredbånd til internet og TV, fordelt over tre lokale WiFi-installationer.
Beliggenheden er praktisk og perfekt: Kun 1,5 km. til Hedegård Friskole og 4 km. til Give by, hvilket gør det nemt at kombinere landlig ro med adgang til skole og offentlig transport.
.. Læs mindre...