Denne skønne villa er beliggende i hyggelige Thyregod, hvor der er fællesskab og sammenhold. Du bor centralt i byen, med blot få skridt til stationen som forbinder byen til områdets større byer både via tog og bus. Har man skolesøgende børn er der også kort afstand til skole, SFO, idrætshal, badeland, fodboldbaner og børnehave. Nær Sdr. Stationsvej, finder men ligeledes indkøbsmuligheder.
Velkommen til denne skønne villa på 148 m2, som fremstår velholdt ude som inde. Til villaen høre en stor og god garage med værksted i forlængelse. Huset har gennemgået en række opdateringer, herunder udskiftning af alle vinduer til moderne PVC-vinduer, hvilket sikrer både energieffektivitet og minimalt vedligehold, samt ny etanittag på den lave del af huset i 2022.
Indenfor bliver du mødt af en lys og indbydende entré, der fungerer som fordelingsgang for hjemmets øvrige rum. Det velholdte køkken står i åben forbindelse med stuen, hvilket skaber et rummeligt miljø. Her er der rigelig plads til at placere et stort spisebord, hvor familien kan samles om måltiderne, samt en hyggelig sofakrog.
Villaen byder desuden på et stort soveværelse, samt et kontor med et mindre værelse i forlængelse som kunne være ideelt som børneværelse eller hobbyrum. Badeværelset er velindrettet med badekar, mens det praktiske bryggers tilbyder gode vaskefaciliteter.
Trappen til første sal finder du i forbindelse med køkkenet og oppe på første salen finder du huset to sidste men gode og rummelige værelser.
Udenfor er der en stor terrasse omkring huset og der er en skøn overdækning bag huset, som er en perfekt zone til afslapning uanset vejret. Her er også et rummeligt redskabsrum til opbevaring. Haven er anlagt med græsplæne og gamle træer, der kræver minimal vedligeholdelse.
Vil man nyde naturen, ligger der rundt om Thyregod masser af flot og rig natur, med Gudenåen og Skjern Åens udspring tæt på. Thyregod har desuden korte afstande til bl.a. Give som ligger 8 km herfra, Brande 10 km og så er der via motorvej/tog kun ca. 30 min. til Vejle eller Herning. Motorvejstilkørslen ligger kun ca. 7 km fra ejendommen.