Særdeles velholdt villa med facade i rødmelerede teglsten og tag med afvalmede gavle af betontegl.
Bebygget areal 201 m2 - heraf 155 m2 boligareal, indbygget garage på 33 m2 og 28 m2 overdækning. Hertil fritliggende udhus / redskabsrum.
Huset fremstår interiørmæssigt opdateret / renoveret på alle
.. Læs mere...
Særdeles velholdt villa med facade i rødmelerede teglsten og tag med afvalmede gavle af betontegl.
Bebygget areal 201 m2 - heraf 155 m2 boligareal, indbygget garage på 33 m2 og 28 m2 overdækning. Hertil fritliggende udhus / redskabsrum.
Huset fremstår interiørmæssigt opdateret / renoveret på alle væsentlige områder.
Travertingulvene i det store alrum, grovkøkken og melemgange er alle forsynet med gulvvarme.
Gulvet i opholdsstuen er med "skibsplanker"m. gummifuge af træsorten Ask. Værelserne er med Askeparket.
Omgivelserne fremstår velplejede med læfulde terrasser, hvor man færdes ugeneret.
Såvel den brede indkørsel / parkering som terrasserne er belagt med store markante fliser produceret af Give Elementfabrik. Belægningerne spiller perfekt op til bygningen og omgivelserne.
Attraktiv beliggenhed i lukket enklave ved stor vendeplads.
Kort afstand til børnehave og Vestre Skole. Rekreative områder - med bl.a. "Tronsøen" - i umiddelbar nærhed.
Indretningen består af stor lys entre kombineret med grovkøkken. I forb. hermed 3 gode værelser samt bad m. brus. Køkken / alrummet fremstår med en praktisk og veldisponeret indretning, hvor det gedigne inventar spiller fint sammen med det flotte travertingulv. Det etablerede ovenlys centreret over spisebordet bevirker, at området permanent fremstår i et behageligt lys. Udgang til delvis overdækket terrassen og udsigt over haven via dobbelte døre / vinduespartier. Fra køkken / alrummet adgang til rummelig TV-/ opholdsstue via stort bredt fransk skydedørsparti. Mellemgang i sidefløjen til soveværelse m. skabsvæg og bad m. brus. Endvidere viktualierum i forb. m. baggang.
Der er tale om en bolig, der på alle væsentlige områder modsvarer tidens krav.
.. Læs mindre...