5 gode grunde til at se denne bolig
1) Nyere JKE køkken/alrum med funktionelle løsninger
2) Anvendelig underetage, i delvis boligstandard, med flere gode disp. rum
3) Charmerende vestvendt have med flere buske, planter og terrasser
4) Løbende vedligeholdt og moderniseret bolig
5) Beliggende i en rolig og naturskøn by med indkøb, skole, sport m.m.
________________________________________________________
Velkommen til Vestergade 4, Frederiks
En løbende moderniseret villa med mange muligheder. Villaen udtrykker sig flot, bl.a. med mahognivinduer, udhæng af cedertræ med spotlys, og delvis omfugning af boligen.
Af moderniseringer kan der bl.a. nævnes: nyt tag og vinduer i 1999, nyt badeværelse i 2006, nyt JKE-køkken i 2009 samt nye gulve i køkken/alrum og nyt varmtvandssystem. Derudover efterisolering i 2011, ny cirkulationspumpe i 2022 og delvis omfugning af boligen i 2022.
Villaen er opført i 1955 og er i dag indrettet med 84 kvm bolig + 84 kvm anvendelig kælder i delvis boligstandard. Derudover hører der til ejendommen 18 kvm garage, mindre skur, flere overdækkede terrasser, hvor mange af dagens timer kan foregå og en absolut charmerende have som virkelig florerer i forårs- og sommermånederne. Derudover er haven delvis anlagt med fliser. Grunden er på 421 kvm.
Indenfor er villaen indrettet med lys entré, moderniseret badeværelse, moderne og funktionelt JKE-køkken/alrum med nyere gulve og spotlys. Herfra er der direkte udgang til den vestvendte have og de overdækkede terrasser. Ydermere opholds- og spisestue, også med nyere gulve. Her er der bl.a. mulighed for at indrette et værelse.
Der er gulvvarme i entréen, badeværelset og køkken/alrummet. Kælderen er indrettet med flere gode disp. rum med mange anvendelsesmuligheder, som fx. multirum, teenageafdeling m.m.. Derudover rummelig vaskekælder og viktualierum.
Udenfor finder du en flot have, som fremstår privat. Haven er vestvendt, hvilket sikrer god udnyttelse af solens timer. Haven er delvist anlagt med fliser, og her finder du flere gode overdækkede terrasser, hvor aftener med grillen, eller morgenerne med kaffen, kan nydes. Derudover er der i haven også anlagt buske, bede og drivhus, som virkelig bidrager til hyggen i haven.
Frederiks byder på alle hverdagens faciliteter, som indkøbsmuligheder, skole og sportsfaciliteter m.m.. Derudover har byen et rigt foreningsliv og mulighed for flere aktiviteter , da der både er to idrætshaller og en svømmehal.
Interesseret i en fremvisning? Kontakt os gerne Tlf. 8667 1400
Mail. 8800@mailreal.dk
Eller book en fremvisning direkte på vores hjemmeside