På Rønnestien 17 i Birgittelyst finder I en moderne og indbydende villa på 151 m2, hvor komfort, funktionalitet og familieliv går hånd i hånd. Her får I et nyere hus fra 2018 med alle de bekvemmeligheder, man forbinder med et moderne hjem, kombineret med en attraktiv beliggenhed tæt på noget af Danmarks smukkeste natur og blot 5-10 minutters kørsel fra Viborg.
Hjemmets naturlige samlingspunkt er det dejlige køkken-alrum, hvor madlavning og samvær kan gå op i en højere enhed. Herudover får I en separat dagligstue, som indbyder til afslapning og rolige stunder, lidt på afstand af hverdagens aktiviteter. 3 gode værelser, badeværelse med bruseniche samt forældre afdeling med walk-in-closet og med adgang til eget badeværelse. En velindrettet planløsning, der giver plads til både fællesskab og privatliv.
Udenfor venter en dejlig sydvestvendt have, hvor solen kan nydes langt hen på dagen og ind i de lyse sommeraftener. Her er der gode muligheder for at skabe hyggelige rammer om udelivet, hvad enten det er med grillmiddage, leg i haven eller afslapning på terrassen. Til ejendommen hører desuden en stor carport og et praktisk skur.
Beliggenheden i Birgittelyst er noget helt særligt for jer, der ønsker naturen tæt på uden at give afkald på hverdagens bekvemmeligheder. De smukke Dollerup Bakker ligger lige i nærheden og byder på fantastiske muligheder for gåture, løb og friluftsliv. Her bliver naturen en naturlig del af hverdagen, både på de travle hverdage og i weekenderne, hvor der er tid til at koble helt af. For børnefamilien er der samtidig tænkt på den praktiske hverdag og mange gode sociale arrangementer i løbet af året som fx sommerfest, fastelavn m.v. Der er sikker skolevej til Hald Ege Skole, og med blot 5-10 minutters kørsel til Viborg er byens indkøb, fritidsaktiviteter og øvrige tilbud inden for bekvem rækkevidde.
Rønnestien 17 er et oplagt valg for familien, der drømmer om et nyere hus, samtidig med at naturen og bylivet er tæt på.