Velkommen til Søakset 3 i det populære Arnbjerg – en moderne og særdeles velindrettet bolig, hvor der er tænkt over både hverdagsliv, funktionalitet og de gode uderum.
Her får du en stor grund på over 1.200 m2, hvor der er masser af lys, luft og plads omkring huset. Boligen ligger med en skøn udsigt over marker og åbne arealer ved Klostermarken og Ø-dalen – og som en ekstra kvalitet kan domkirken ses i det fjerne.
Huset er indrettet med en virkelig god og funktionel planløsning, hvor familiens hverdag er tænkt ind. Boligens børneafdeling ligger for sig selv og giver en naturlig opdeling mellem børn og voksne.
Boligens naturlige samlingspunkt er det store køkken-alrum, hvor der er højt til loftet og en fantastisk rumfornemmelse. De flotte gipslofter med integrerede lydfelter og spots giver et gennemført og moderne udtryk, mens den hyggelige alcove skaber en dejlig lille oase i rummet.
Køkkenet er både flot og funktionelt med en stor køkkenø, god arbejdsplads og en elegant skabsvæg, der blandt andet rummer et praktisk viktualierum. De store vinduespartier sørger for, at dagslyset strømmer ind og samtidig bringer udsigten og de grønne omgivelser helt tæt på.
Fra huset er der adgang til gode terrasseafsnit på begge sider, så det er nemt at finde både sol og skygge i løbet af dagen. Her er gode muligheder for at skabe forskellige uderum til morgenkaffen, afslapning, gæster og hyggelige sommeraftener.
Den dobbelte integrerede garage, med hele to gulvvarme sløjfer, er i dag praktisk opdelt i et garagerum samt et stort disponibelt rum med mange anvendelsesmuligheder, eksempelvis hjemmekontor, hobbyrum, kreativt rum eller ekstra opbevaring. Hvis behovet i stedet er en stor dobbelt garage, er væggen mellem rummene nem at fjerne.
Søakset 3 er med andre ord en bolig, hvor plads, lys, funktionalitet og beliggenhed går op i en højere enhed. En ejendom til familien, der ønsker god plads omkring sig, en gennemtænkt bolig og ikke mindst en beliggenhed med åbne vidder og en smuk udsigt.
Velkommen hjem til Søakset 3 i populære Arnbjerg.