Er du på udkig efter en velholdt bolig med en hyggelig atmosfære og en attraktiv beliggenhed i en aktiv by? Så får du her en ejendom, der byder på meget hus for pengene og masser af muligheder for både parret, den lille familie eller førstegangskøberen.
Boligen er opført i 1939 og fremstår løbende vedligeholdt med blandt andet tag, vinduer, fjernvarmeanlæg og eltavle m.v.. Her får du en bolig med en god planløsning, et skønt lysindfald og en indretning, der gør huset både hyggeligt og funktionelt.
Ejendommen rummer i alt 145 etagemeter, fordelt på 85 kvm bolig samt 60 kvm kælder.
Du bydes velkommen i entréen, hvorfra der er adgang til både 1. sal og kælder. Stueplan byder på et pænt og lyst køkken samt en stor regulær stue med et fantastisk lysindfald og god plads til både spiseafdeling og sofaarrangement.
På 1. sal finder du to gode værelser samt badeværelse og toilet.
Kælderen fremstår anvendelig og velindrettet med badeværelse med brus, bryggers/vaskerum samt to disponible rum, der giver mange muligheder – hvad enten du ønsker hobbyrum, opbevaring eller ekstra plads i hverdagen.
Ejendommen er beliggende i Skals – en aktiv og velfungerende by omgivet af skøn natur og med kort afstand til hverdagens nødvendigheder. Her finder du både skole, indkøbsmuligheder samt sports- og svømmehal, hvilket gør byen attraktiv for både børnefamilier og dem, der ønsker et trygt og levende lokalsamfund.