For enden af en stille, blind grusvej finder du denne yderst velholdte og stemningsfulde landidyl, hvor hygge, charme og natur smelter smukt sammen. Beliggenheden er helt særlig med en betagende udsigt over den omkringliggende slugt og det åbne landskab – og med egen lille skov lige ved hånden, som indbyder til rolige gåture og naturoplevelser året rundt.
Boligen fremstår indbydende og velholdt med en god og funktionel planløsning. Her er gulvvarme i stue, køkken, badeværelse og entré, og huset opvarmes desuden via en moderne luft-til-vand varmepumpe fra 2022, som bidrager til en komfortabel og energieffektiv hverdag.
Indenfor mødes du af en varm og hjemlig atmosfære med masser af sjæl. De synlige bjælker og loft til kip flere steder understreger husets charme og skaber en hyggelig, autentisk stemning. Lysindfaldet er blødt og behageligt, og rummene fremstår både lyse og indbydende. Du bydes velkommen i entréen med adgang til et pænt badeværelse med brus samt husets naturlige samlingspunkt – den hyggelige spise- og opholdsstue med brændeovn. Herfra er der videre adgang til et charmerende landkøkken samt en ekstra stue eller alrum, som giver gode indretningsmuligheder. Boligen rummer desuden tre gode værelser.
Udenfor venter en helt fantastisk naturgrund på ca. 14.335 m2, hvor der er plads til både fordybelse og oplevelser. Her finder du åbne arealer, små stier, bærkrat og en hyggelig skov på skrænten ned mod bækken. Dyrelivet er en naturlig del af hverdagen, og det er ikke usædvanligt at få besøg af både rådyr, fasaner og pindsvin.
Her får du en sjældent udbudt ejendom til dig, der drømmer om fredelige omgivelser, ægte landlig idyl og masser af charme – alt sammen kun ca. 10 km fra Viborgs byliv og faciliteter