Velkommen til Vinbjerggaard – en charmerende og indflytningsklar familievilla med en helt særlig atmosfære og beliggenhed. Ejendommen byder på 245 veldisponerede kvm fordelt på to plan, hvor originale detaljer smukt forenes med moderne løsninger. Her ankommer du via en stemningsfuld allé til en flot facade og en parklignende grund på hele 2.525 kvm med masser af privatliv.
Villaen er opført i 1925 med tilbygning fra 2005 og løbende moderniseret, senest med totalrenoveret førstesal i 2022. Desuden er der gulvvarme i hele stueplan, fjernvarme og opdaterede installationer sikrer høj komfort i hverdagen.
Stueplan imponerer med smukke stuer en suite, stuklofter og karnap samt et hyggeligt køkken/alrum, hvor klassisk landlig stil møder moderne detaljer - perfekt afstemt med biopejs, indbygget vinreol, gas- og el kogeplade samt en quooker. Fra køkkenet er der direkte udgang til altan fra 2020 samt adgang til en charmerende kælder på 8 kvm, perfekt som viktualier- og vinrum. Herfra fortsætter man til et stilfuldt badeværelse fra 2020 med brus samt funktionelt baggang/bryggers med loft til kip, masser af skabsplads og et tilhørende værelse med faste skabe og loft til kip – ideelt som både gæsteværelse, kontor eller hobbyrum. Første sal er indrettet med repos med multirum og adgang til tre gode værelser samt et flot og moderne badeværelse med gulvvarme og brus fra 2022.
Haven er en sand oase med flere terrasser, frugttræer og en idyllisk havedam, der skaber ro og stemning. Dertil kommer garage med el-port samt isoleret og opvarmet udhus på 55 kvm – perfekt til hobby, værksted eller hjemmekontor.
Beliggenheden er ideel for familien: for enden af lukket vej og med kort afstand til skole, indkøb, fritidsaktiviteter, sports- og svømmehal og naturskønne omgivelser med bl.a. Himmerlandsstien og fjorden. Skals er et aktivt lokalsamfund – her får du både fællesskab og natur lige uden for døren.
En skøn familievilla med sjæl, plads og en beliggenhed, der er svær at finde magen til.