Denne moderne og indbydende étplansvilla er beliggende i det attraktive Rødding – lige uden for Viborg – hvor rolige omgivelser kombineres med nem adgang til byen. Huset er fuldmuret og byder på hele 150 veldisponerede kvadratmeter med en smuk udsigt over det omkringliggende landskab og den nærliggende sø, som giver en helt særlig ro og atmosfære.
Boligen fremstår i flot og tidssvarende stand med et moderne udtryk både ude og inde. Overalt i huset er der gulvvarme, som sikrer en behagelig komfort året rundt, og det effektive Genvex-anlæg bidrager til et sundt indeklima og lave driftsomkostninger.
Planløsningen er gennemtænkt med lyse opholdsrum, hvor store vinduespartier inviterer udsigten og dagslyset helt indenfor. Her får man en bolig, der er ideel for både børnefamilien, parret eller seniorerne, som ønsker en nem og komfortabel hverdag i naturskønne omgivelser – men stadig med kort afstand til Viborgs mange tilbud.
En særdeles velholdt og moderne villa med en attraktiv beliggenhed, flot udsigt og høj boligkomfort.