Skøn villa i naturskønne omgivelser – tæt på Viborgs centrum
Denne velholdte og løbende moderniserede villa, som ligger i Viborgs attraktive nordlige bydel, byder på en perfekt kombination af naturskønne omgivelser og let adgang til hverdagens faciliteter. Beliggende tæt på Nørresø, hvor du kan nyde lange gå- og løbeture langs vandet, får du samtidig kort afstand til skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og Viborgs hyggelige centrum med et væld af butikker, restauranter og caféer. En beliggenhed, der giver både ro og nærhed til alt, hvad du behøver i hverdagen.
Villaen, opført i 1960, er løbende moderniseret og fremstår i flot stand med blandt andet nyere vinduer og et nyere tag, der blev lagt for cirka 8 år siden. Med en bolig på 130 m2 og en god og anvendelig underetage på 70 m2, der er indrettet i delvis boligstandard, er her god plads til både familieliv og opbevaring.
Du bydes velkommen i en lys entré, der fører videre til en rummelig fordelergang, hvor der med lethed kan etableres ét ekstra værelse. Fra fordelergang er der adgang til to gode værelser samt et pænt lyst badeværelse med gulvvarme. Det lyse køkken er funktionelt og har direkte adgang til både underetagen og husets spise- og opholdsstue. Fra stuen er der udgang til en stor, solrig terrasse, der indbyder til afslapning og hyggelige stunder.
Underetagen rummer et toilet, vaskerum/værksted, viktualierum samt to gode anvendelige disp. rum, der giver mange muligheder for indretning af eksempelvis hobbyrum eller ekstra værelse. Denne ekstra plads giver stor fleksibilitet og kan tilpasses efter dine ønsker og behov.
Til villaen hører 19 m2 garage, drivhus, redskabsskur og opbevaringsskur samt en skøn have med flere hyggelige kroge, bærbuske, køkkenhave og en stor græsplæne – et ideelt sted til både afslapning og leg.
Denne villa tilbyder både funktionalitet og komfort, samtidig med at beliggenheden giver en sjælden balance mellem natur og byliv. En ejendom, der skal opleves – kontakt os for en fremvisning - vi glæder os til at høre fra dig.