Velkommen til Engedalvej 2 - her udbydes denne helt særlige landejendom med en enestående og ugeneret beliggenhed midt i det smukke og naturskønne landskab med den mest betagende udsigt over Simested Ådal. Her får du naturen helt tæt på og en ro, der sjældent findes, samtidig med at ejendommen er omgivet af hele 2,2 ha jord, hvilket giver ideelle muligheder for mindre dyrehold såsom heste eller får – eller blot masser af plads og frihed omkring boligen.
Ejendommen er oprindeligt opført i 1900, men fremstår i dag i en tidssvarende og velfungerende stand efter en omfattende renovering i 1979, som danner grundlag for størstedelen af boligen. Hjemmet er løbende vedligeholdt og moderniseret, senest med nye træ/alu-vinduer og døre i 2020, hvilket sikrer både et godt lysindfald og en moderne komfort. Boligen rummer i alt 168 m2 og er indrettet i ét plan, hvilket giver en særdeles anvendelig og overskuelig planløsning.Boligens naturlige samlingspunkt er det lyse køkken og stue i åben forbindelse, hvor brændeovnen skaber en hyggelig atmosfære, og de store vinduespartier lader den storslåede udsigt blive en integreret del af indretningen. Herfra er der direkte udgang til en skøn syd-vestvendt udsigtterrasse, hvor du kan nyde solen og det åbne landskab fra morgen til aften. Dertil kommer fire gode værelser, to badeværelser med gulvvarme samt en funktionel baggang, der gør hverdagen nem og praktisk.
Til ejendommen hører endvidere en ca. 160 m2 lade, carport, fyrrum med træpillefyr fra 2020 samt udhus, som tilsammen giver gode anvendelsesmuligheder – hvad enten behovet er opbevaring, værksted eller faciliteter til dyrehold.
Ejendommen er beliggende i Låstrup, en aktiv landsby og en del af Fjordklyngen, hvor fællesskab og lokalt engagement er i højsædet. Her er cykelsti hele vejen til Skals, som byder på alt, hvad hverdagen kræver i form af indkøb, skole, daginstitutioner og fritidstilbud.
Alt i alt er der tale om en landejendom med en usædvanlig smuk og naturskøn beliggenhed, masser af muligheder og en bolig i ét plan, der sjældent udbydes – en ejendom, der uden tvivl skal opleves.