I den hyggelige landsby Vidstrup finder du denne indbydende etplansvilla, som er beliggende ugeneret på en dejlig grund med en skøn og velanlagt have. Her får du fredelige omgivelser kombineret med en praktisk beliggenhed – kun ca. 7 minutters kørsel til Højene Skole og indkøbsmuligheder, og samtidig tæt på både Vestkystens brede sandstrande og den smukke natur i Tornby Klitplantage.
Boligen er opført i 1980 i klassiske røde mursten og fremstår særdeles velholdt. Huset byder velkommen i et lyst og funktionelt bryggers/entré fra 2016 med gode vaskefaciliteter i en ergonomisk arbejdshøjde. Herfra er der adgang til et stilrent Kvik-køkken fra 2018, som fremstår moderne og indbydende.
Boligens hjerte er den rummelige stue, hvor der er god plads til både spiseafdeling og hyggelig tv-stue – et perfekt samlingspunkt for familien. I denne afdeling finder du desuden et gæstetoilet samt et værelse.
Huset rummer yderligere et værelse i forbindelse med køkkenet, et soveværelse samt et stort og funktionelt badeværelse.
Til ejendommen hører en god, stor garage med elport, og i forlængelse heraf findes et praktisk fyrrum med pillefyr. Derudover er der også en carport, som giver ekstra parkeringsmuligheder.
Ejendommen fremstår med en vedligeholdelsesstandard i særklasse, og her er tale om en bolig, der er lige til at flytte ind i.
Lyder dette som dit næste hjem? Kontakt RealMæglerne Hjørring på tlf. 72 119 114 for en fremvisning.