Velkommen til Hyacintvej 4 – en indbydende og charmerende villa beliggende i attraktive Højene. Her får du det bedste af to verdener: nærhed til byens faciliteter og den rolige atmosfære fra de naturskønne omgivelser. Området byder på kort afstand til skole, SFO, indkøb og gode fritidsaktiviteter.
Villaen rummer i alt 167 m2 fordelt på to plan samt 28 m2 kælder med bryggers, disponibelt rum og et lækkert badeværelse med badekar og gulvvarme.
I stueplan finder du et lyst og moderne køkken-alrum med god spiseplads, hyggelig stue og direkte udgang til en skøn, ugeneret træterrasse. Herudover rummer etagen en værelsesafdeling med tre gode værelser samt et gæstetoilet.
På førstesalen venter et stort og funktionelt opholdsrum med brændeovn og udgang til en dejlig altan. Her findes desuden tre værelser og endnu et badeværelse.
Udvendig får man en carport med tilhørende udhus.
Alt i alt en velindrettet og rummelig villa, der egner sig perfekt til den store børnefamilie – eller til den mindre familie, som ønsker god plads og luft omkring sig.