På attraktive Redningsstien 30 finder du dette indbydende og veludnyttede sommerhus med kort afstand til både Løkken by og det brusende Vesterhav. Her kombineres moderne komfort med den helt rette feriestemning.
Husets hjerte er det skønne køkken-alrum med loft til kip, hvor de store vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald og en dejlig rummelig atmosfære. Det lyse køkken fremstår funktionelt og indbydende og ligger i åben forbindelse med opholdsområdet – perfekt til hyggelige stunder med familie og venner.
Boligen rummer tre gode værelser samt et aktivitetsrum med hems, der giver ekstra plads til leg, afslapning eller overnattende gæster.
Derudover byder huset på to badeværelser, hvoraf det ene er indrettet med både spa og sauna og det andet med vaskefaciliteter– ideelt til ren forkælelse efter en tur ved stranden.
Udendørs venter en stor sydvendt terrasse med overdækket areal, hvor solen kan nydes dagen lang, og hvor rammerne er sat for grillmiddage og afslappende feriedage.
Et attraktivt sommerhus med god plads, moderne indretning og en skøn beliggenhed tæt på både byliv og natur – perfekt som fristed ved vestkysten.
Søndergade 15B
9480 Løkken