Drømmer du om et sted, hvor tid og hverdag står stille, og hvor samværet får lov at fylde? Så vil du straks forelske dig i dette eksklusive nybyggeri i charmerende Nr. Lyngby. Her går moderne komfort hånd i hånd med ro, natur og hyggelige stunder med dem, du holder af.
Det 158 m2 store sommerhus er gennemtænkt ned til mindste detalje. Indenfor mødes du af en lys og indbydende atmosfære, hvor opholdsrum, køkken og stue smelter sammen i ét – perfekt til lange middage, grin og gode snakke. De fem soveværelser giver plads til både familie og gæster, og de to stilrene badeværelser fuldender komforten – det ene som et lille wellnessrum med spa og sauna. Her er naturligvis gulvvarme overalt og et energieffektivt luft-til-vand-varmesystem, så hjemmet føles lunt og behageligt året rundt.
I aktivitetsrummet kan der dystes i pool, bordtennis og dart – og når solen kalder, fortsætter hyggen udenfor. På den store terrasse kan du nyde dagens første kop kaffe, en afslappende stund i vildmarksbadet eller lune sommeraftener med grill og latter. Den 1.736 m2 store grund indbyder til leg, afslapning og ren livsnydelse – alt sammen omgivet af naturens rolige lyde og duften af havluft.
Beliggenheden i Nr. Lyngby er noget helt særligt. Her finder du fred, rummelighed og nogle af Vestkystens smukkeste omgivelser – tæt på den brede sandstrand, den ikoniske klint og Rubjerg Knudes betagende udsigter. Det er stedet, hvor du kan mærke nærværet, lade op og skabe minder for livet.
Blåhvalvej 1 er ikke bare et sommerhus – det er et fristed for både krop og sjæl.
Huset bliver lejet ud for over 200.000 om året til husejer + forbrug.
Søndergade 15B
9480 Løkken