Rummelig villa med god plads til hele familien. Ejendommen er løbende istandsat og moderniseret. Samtidig byder beliggenheden på en attraktiv kombination af nærhed til centrum og naturskønne omgivelser.
Boligen er indrettet med en entré/hall, hvorfra der er trappe til 1. salen samt adgang til en fordelingsgang. Herfra nås husets badeværelse og et separat bryggers med egen indgang. I stueplan findes desuden et stort værelse, som i dag anvendes som hjemmekontor. Rummet rummer mange muligheder og kan eksempelvis anvendes som kontor, krearum eller opdeles i to værelser, som det oprindeligt har været.
Husets opholdsafdeling består af en rummelig stue med god plads til både spiseafdeling og tv-stue. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen, hvilket skaber et lyst og sammenhængende opholdsmiljø. Fra stuen er der adgang til en udestue, hvor tidligere ejere har støbt nyt gulv og etableret gulvvarme – en oplagt mulighed for eventuel fremtidig inddragelse til beboelse, hvis dette ønskes.
På 1. salen findes et repos, et toilet, to værelser samt et stort soveværelse med walk-in-løsning. Generelt fremstår boligen lys og indbydende med et behageligt lysindfald i rummene.
Udendørs byder ejendommen på en stor, men overskuelig have, der primært er anlagt i græs og med let beplantning.
Udover udestuen er der en sydvendt terrasse samt en flisebelagt terrasse mod sydøst, som er delvist overdækket. Derudover er der gode flisearealer omkring huset, som giver fleksible anvendelsesmuligheder, samt en flisebelagt indkørsel.
Til ejendommen hører også en tidligere garage, som i dag fremstår som et oplagt værksted, opbevaringsrum eller eksempelvis et hjemmefitness.
Beliggenheden på Parkvej er attraktiv med kort afstand til Holstebro centrum, hvor der findes et bredt udvalg af indkøbsmuligheder, caféer og specialbutikker. Området er samtidig præget af rolige villaveje og nærhed til grønne områder, hvilket giver gode muligheder for gå- og løbeture. Der er desuden kort afstand til skoler, daginstitutioner og fritidsfaciliteter, hvilket gør området særligt velegnet til børnefamilien.