Denne stråtækte, hvidpudsede ejendom har været i sælgers families ejendom igennem flere generationer og er således sælgers fødehjem. Der er tale om ejendommen beliggende Klintingvej 95, der er beliggende knap 3 km. fra Nr. Nebel by og ikke langt fra hverken Blåbjerg Plantage eller Vesterhavet.
I gamle dage var der jord til ejendommen, men da den blev nedlagt som landbrugsejendom, blev den tilbageværende grund på knap 5.000 m2. Bygningsparcellen er randbeplantet og har stor tilhørende have med græsplæne. Der er i øvrigt en cirka 15 år gammel varmepumpe, der forsynes via jordvarmeslanger, som ligger i selv samme græsplæne.
Selve ejendommen fremtræder overordnet set i god stand, men vil dog trænge til modernisering, ligesom taget flere steder er udtjent. Ejendommens samlede boligareal andrager 171 m2.
Den er indrettet med entré og lang fordelingsgang, der giver adgang til tre værelser samt badeværelset. Der er desuden to store stuer samt køkken og badeværelse samt soveværelser. Der er desuden bryggers og garage.