Tidstypisk 70'er villa opført i hvide kalksandsten og med eternitskifer som tagbelægning. Ejendommen er løbende renoveret og er i det store hele indflytningsklar. Huset har udnyttet tagetage med repos, to gavlværelser i den ene ende, et stort gavlværelse med adgang til altan i den anden ende. Desden er der ovenpå endnu et værelse samt et badeværelse.
I husets stueplan er der adgang til entré med dør til gæstetoilet samt videre adgang til husets store rummelig alrum, der ligger i delvis åben forbindelse til husets køkken. Fra alrummet er der adgang til ekstra værelse samt husets tagetage. Fra køkkenet er der adgang til stor stue samt husets bryggers, hvor de tekniske installationer ligeledes forefindes. Huset har en stor, nyere tilhørende træterrasse samt en carport.
Et godt familievenligt hus til under en million i kroner i Outrup by.