På Krogen, der ligger parallelt med (men stadig godt tilbagetrukket fra) Vesterhavsvej i Nymindegab ligger denne skønne og hyggelige villa. Huset, der er opført i røde teglsten og med tag af eternit, fremtræder i god stand såvel ude som inde. Der er en virkelig skøn tilhørende sydvendt overdækket terrasse med tilhørende baghave på den "rigtige" side af huset. Her er der ugenert og rart at være.
Villaen er indrettet med en entré med faste garderobeskabe. Lille mellemgang med videre adgang til husets tre gode værelser samt det store badeværelse med de lyse klinker samt saunaen. Badeværelset er på et tidspunkt ombygget, og på det tidspunkt blev der sløjfet et værelse for at give god plads til badefaciliteterne. Dejligt køkken med alt i hårde hvidevarer samt en delvis åben forbindelse til den hyggelige opholdsstue, hvor der ligeledes er brændeovn. Fra stuen er der adgang til den føromtalte sydvendte overdækkede terrasse samt baghaven.
Til huset hører endvidere en lukket garage, der i dag anvendes som depot/værksted samt en carport.
Villaen blev tidligere opvarmet med oliefyr, men denne er nu erstattet af en luft-til-vand varmepumpe, som sammen med brændeovnen forsyner hele villaen med varme. Huset har energimærke C.
Bemærk: Villaen afhændes kun af sælger, hvis nabogrunden beliggende Krogen 11, som ligeledes ejes af sælger, enten forinden er solgt - alternativt, at køber til villaen ligeledes overtager denne. Forhør nærmere!