Drømmer du om en ejendom, der kombinerer moderne komfort med masser af plads og uanede muligheder? På Dybdalvej 11 i Storvorde finder du en boliglandbrugsejendom på 2,1 hektar, hvor et stort og moderne hjem går hånd i hånd med imponerende erhvervsfaciliteter og smukke udendørsarealer. Derudover er
.. Læs mere...
Drømmer du om en ejendom, der kombinerer moderne komfort med masser af plads og uanede muligheder? På Dybdalvej 11 i Storvorde finder du en boliglandbrugsejendom på 2,1 hektar, hvor et stort og moderne hjem går hånd i hånd med imponerende erhvervsfaciliteter og smukke udendørsarealer. Derudover er der kort afstand til Aalborgs nye Super Sygehus med kun 10 minutter i bil.
Ejendommens beboelse på 330 m2 er fordelt på to etager, og her er lagt vægt på både kvalitet og funktionalitet. I stueplan mødes du af et indbydende køkken-alrum med køkken fra AUBO, renoveret i 2021, der skaber en stilfuld ramme om dagligdagen. Køkken-alrummet er lyst og rummeligt og ligger i åben forbindelse med en stor stue med en dejlig udsigt til de omkringliggende marker og grønne arealer. Stueplan byder også på et moderne badeværelse og et stort bryggers, begge fra AUBO og ligeledes fra 2021. Der er gulvvarme i både køkken-alrum, stue, bryggers, gang, badeværelse og kontor, så komforten er i top.
Til ejendommen hører også en omfattende erhvervsdel, der åbner mange muligheder for liberalt erhverv, værksted eller hobbyprojekter. I stueplan finder du et stort kontor på 85 m2 med eget køkken og badeværelse ideelt til hjemmearbejde eller selvstændig virksomhed. Fra kontoret er der adgang til et rummeligt aktivitetsrum på 150 m2, som videre fører til et 200 kvadratmeter stort værksted med tilhørende disponible rum samt en rummelig stald på 215 m2. Her er alle muligheder for både dyrehold, produktion eller lager.
Førstesalen byder på hele fem gode værelser perfekt til den store familie eller til en fleksibel indretning. På samme etage finder du også et rummeligt badeværelse fra 2021 samt et stort walk-in closet, som gør hverdagen både praktisk og komfortabel. Et særligt træk ved førstesalen er den store gildesal på hele 100 kvadratmeter med køkken perfekt til store sammenkomster, festlige lejligheder eller kreative projekter.
Ejendommens udendørsarealer matcher de indvendige kvadratmeter i både størrelse og kvalitet. Her er gode indkørsler og masser af plads til parkering, og det tilhørende maskinhus på 350 m2 giver optimale forhold for maskinopbevaring, værkstedsarbejde eller andre aktiviteter, der kræver god plads.
Dybdalvej 11 er et unikt sted, der rummer alle muligheder for at skabe et hjem og en arbejdsplads i naturskønne omgivelser. Her er plads til hele familien, erhvervsløsninger og fritidsprojekter og samtidig en bolig i høj kvalitet med moderne faciliteter.
.. Læs mindre...