BELIGGENHEDEN:
Centralt i attraktive Kærby finder vi denne skønne og indflytningsklare 5-værelses lejlighed. Området er kendt for sit rolige og trygge nærmiljø kombineret med nærhed til storbyens faciliteter. Her er gåafstand til skole, offentlig transport og indkøb, mens Østerådalens grønne områder ligger inden for kort afstand. Samtidig nås Aalborg centrum på ca. 5 minutter i bil, og motorvejsnettet mod både nord og syd tilgås på blot få minutter – en særdeles bekvem beliggenhed for både børnefamilien og den pladskrævende køber.
EJENDOMMEN:
Lejligheden er beliggende i et velholdt, lavt etagebyggeri med skønne grønne fællesarealer og gode parkeringsforhold. Ejerforeningen fremstår veldrevet med sund økonomi, og der er ingen større projekter på vej. Til lejligheden hører eget, tørt kælderrum.
LEJLIGHEDEN:
Inden døre venter en særdeles rummelig og veldisponeret bolig uden spildplads. Lejligheden er indflytningsklar med nymalede overflader og nyligt afslibede gulve. Man bydes velkommen i en rummelig entré med god plads til overtøj. Herfra er der adgang til boligens store badeværelse, som er sammenlagt og derfor byder på god plads samt vaskefaciliteter. Badeværelset fremstår i lyse klinker og skønt lysindfald, samt byder på muret bruseniche, gulvvarme og nyt badmiljø i flot design. Derudover findes et ekstra toilet – ligeledes holdt i lyse og tidløse materialer.
Boligen rummer hele tre store soveværelser, alle ugeneret beliggende mod syd og med egen altan ud mod de grønne fællesarealer. Køkkenet fremstår særdeles velholdt med god skabs- og bordplads samt alle nødvendige hårde hvidevarer. I forlængelse heraf ligger spisestuen, og ønsker man et moderne køkken-alrum, er der oplagte muligheder for dette. Endelig finder vi den store, lyse stue, som ligeledes har udgang til en sydvendt altan. Stuen giver rige indretningsmuligheder, uanset om man ønsker flere opholdszoner, hjemmearbejdsplads eller plads til hele familien.
Alt i alt en skøn og sjældent udbudt lejlighed, som byder på markant mere plads, funktionalitet og udeliv end man normalt ser i området.