I den charmerende havneby Hvalpsund finder I denne flotte og velholdte bolig, som kombinerer en attraktiv beliggenhed med en indbydende og moderne indretning. Her bor I tæt på Limfjordens smukke natur, strand, skov, lystbådehavn og færgeleje, mens byens aktive foreningsliv og lokale indkøbsmuligheder skaber en tryg og levende hverdag.
Boligen fremstår særdeles velholdt og er løbende moderniseret gennem årene. Senest omkring 2020 er huset renoveret med facade, gulve og køkken. Tidligere er både tag og vinduer udskiftet, hvilket betyder, at boligen i dag står klar til nye ejere uden behov for større investeringer.
Indenfor bydes I velkommen i entréen, som leder videre til boligens lyse og indbydende opholdsrum. Stuen danner et hyggeligt samlingspunkt med brændeovn og en skøn udsigt til vandet, som skaber en helt særlig stemning året rundt. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen og fremstår med lyse elementer og gode arbejdsforhold. Derudover rummer boligen et dejligt soveværelse samt et pænt badeværelse.
Fra køkkenet er der adgang til kælderen, som er udført i en kvalitet og standard, der giver mange anvendelsesmuligheder. Her finder I to gode disponible rum, vaskerum samt endnu et badeværelse. Fra kælderen er der direkte udgang til haven, hvilket giver en naturlig sammenhæng mellem ude- og indearealerne.
Den store grund giver plads til at sætte sit eget præg på de udendørs omgivelser. Uanset om drømmen er garage eller værksted, hyggelige terrassemiljøer, køkkenhave eller en smuk prydhave, er mulighederne mange.
En indflytningsklar bolig i naturskønne omgivelser – perfekt til jer, der ønsker en velholdt bolig tæt på vandet og alt det bedste, Hvalpsund har at byde på.