Her er de ideelle rammer for familien, der ønsker sig en rummelig villa, der ligger rigtig godt i Højgårdskvarteret i Farsø og nabo til grønt område. Huset er løbende vedligeholdt senest med ny tagdækning i 2021. Villaen opvarmes med fjernvarme, ligesom der er hyggelig pejs centralt i huset. Haven er ugeneret og udlagt med græsplæne samt gode terrassearealer, der primært er placeret mod syd/syd-vest.
Indeholder:
Entre, gang med trappe til 1. salen, gæstetoilet, rummelig vinkelstue med pejs, stort spisekøkken med udgang til bryggers.
På 1. salen er der godt repos med plads til kontor eller opholdsrum til børnene, soveværelse samt tre værelser og badeværelse.
Udenfor forefindes carport samt udhuse til haveredskaber m.v..
Området, hvor villaen er beliggende, er godt organiseret blandt andet via frivillig grundejerforening.