I den attraktive Illeris-udstykning, i udkanten af Hvalpsund, finder I dette særdeles velholdte sommerhus, højt beliggende i absolut fredelige og naturskønne omgivelser. Her får I et sommerhus, hvor ro, kvalitet og atmosfære går hånd i hånd.
Sommerhuset er beliggende på en 1.260 m2 stor, randbeplantet grund, som er hævet i terrænet og byder på gode læforhold samt en dejlig fornemmelse af privatliv. Her er naturen tæt på, og rammerne er ideelle for afslapning og udeliv.
Huset er opført i 2004 i moderne og gedigne kvalitetsmaterialer og er helårsisoleret, hvilket giver mulighed for brug året rundt. Boligen rummer 106 m2 optimalt indrettet beboelse med en fantastisk rumfornemmelse, blandt andet takket være det imponerende loft til kip.
Indretningen byder på:
Entre med garderobeskabe
Rummeligt køkken/alrum og stue i åben forbindelse
Stueafdeling med brændeovn og udgang til overbygget, integreret terrasse
Stor hems på ca. 35 m2, hvor man kan stå oprejst
3 gode og rummelige soveværelser
Flot badeværelse med klinkegulv, miljøskabe og integrerede løsninger
Sommerhuset byder desuden på en 40 m2 stor garage, opvarmet med varmepumpe og med elektrisk port samt ladestander og et praktisk brændeskur, og herudover er det tilsluttet offentlig kloak.
Illeris er et mindre og roligt sommerhusområde med gode badeforhold, badebro og kort gåafstand til Hvalpsund by. Området er kendt for sin afslappede atmosfære og hyggelige stemning, hvor man hurtigt føler sig hjemme.
Hvalpsunds charme er ikke til at tage fejl af. Her forestiller man sig let de lange sommerdage ved stranden, som nås på få minutter til fods – med friske dukkerter, sejlads og solbadning, mens børnene leger ved vandkanten og på den nærliggende legeplads. For de aktive byder området på smukke cykel- og vandreruter, og byen rummer desuden restauranter, indkøb, lystbådehavn, færgeleje, fiskesø og golfbane.
Et særdeles velbeliggende og stemningsfuldt fritidshus – perfekt til både afslapning, familieliv og helårsbrug.