Velkommen til en ejendom, hvor du får masser af plads – både inde og ude – og en beliggenhed midt i det åbne landskab ved Gedsted Mark. Her får du muligheden for at skabe dit eget hjem i rolige omgivelser, langt fra byens støj, men stadig med kort kørsel til både Gedsted, Farsø og Skals.
Boligen byder på hele to etager med en god og funktionel rumfordeling. I stueplan finder du køkken, flere værelser, badeværelse og bryggers, mens førstesalen har en stue, med mange muligheder – både til familie, gæster, kontor eller hobby. Huset fremstår i ældre stand, men med potentiale for at blive et hyggeligt og rummeligt hjem med sjæl og karakter.
Grunden på over 5.600 m2 giver dig rig mulighed for at udfolde dig udendørs. Her er både plads til haveprojekter, dyrehold, leg eller blot at nyde udsigten over markerne. Derudover byder ejendommen på flere udhuse og bygninger, som kan anvendes til opbevaring, værksted eller hobbyaktiviteter.
Her bor du i naturskønne omgivelser, hvor marklandskab, ro og højt til himlen er en del af hverdagen. Alligevel er der kun få minutters kørsel til indkøb, skole, daginstitutioner og idrætsfaciliteter i Gedsted og nærliggende byer.
Kort fortalt: En ejendom med masser af plads, et stort grundareal og mulighed for at sætte sit eget præg – perfekt til dig, der drømmer om landlig fred og mange kvadratmeter til en pris, hvor alle kan være med.