Det er sjældent, at en beliggenhed som denne udbydes til salg! På Strandvejen 13 i Hvalpsund finder du et sommerhus i første række til Limfjorden – med panoramaudsigt, direkte nærhed til vandet og en stemning, der straks indbyder til ferieliv og ro.
Sommerhuset er nybygget, hvor de store rammer er på plads, men hvor de sidste detaljer mangler at blive færdiggjort. For dig som køber betyder det en oplagt mulighed for at overtage et næsten færdigt projekt og selv sætte det endelige præg på huset – både i materialevalg og indretning. Gulv og lofter er isoleret med 250 mm, og væggene med 200 mm, så huset kan bruges året rundt.
Der er desuden monteret 3-lags glas i alle vinduer og døre, som sikrer optimal energieffektivitet og et behageligt indeklima. Badeværelset er der forberedt med rørføring til Hans Grohe i brusenichen, rørføring til Vola ved håndvasken, inkl. messing-vandhane, endvidere er der Unidrain-afløb i brusenichen. Alt sammen kvalitetsløsninger, der fuldender resten af huset og giver et moderne, stilrent udtryk.
Når arbejdet er færdigt, står du med et sommerhus, der kombinerer moderne komfort med en af områdets absolut bedste beliggenheder. Planløsningen giver plads til både samvær og privatliv, og de store vinduespartier sikrer et særligt lysindfald, hvor fjorden altid er en del af udsigten.
Udenfor venter en mulig terrasse, hvor du kan nyde solen dagen lang – med fjorden som din nærmeste nabo.
Kontakt ejendomsmægler for mere info:
Tlf. 70 20 25 11