Leder du efter et sommerhus med plads til hele familien eller et godt køb med henblik på udlejning? Så er huset, på Illeris 54 lige noget for dig. Herfra er der kort afstand til Hvalpsund by med alt hvad den byder på af indkøbsmuligheder, spisesteder og forlystelser. Ligeledes er der kort afstand til vandet med badebro.
Sommerhuset er skønt indrettet med rummeligt bryggers med hvidevarer, skabsplads og vask, køkken-/alrum i åben forbindelse med opholdsstue, hvorfra der er udgang til sublime terrassemiljøer mod syd og vest, to gode værelser, gæstebadeværelse, soveværelse med adgang til separat badeværelse samt separat spaværelse.
Der er hems over to af værelserne med plads til ca. 4 sovepladser. Yderligere er der separat opmagasineringshems.
Terrassen, der i øvrigt er hele vejen rundt om huset, er i en klasse for sig. Her kan altid findes sol og der er flere overdækkede arealer.
Grundarealet udgør 1234 m2 udlagt med primært lækker græsplæne klar til boldspil til de mindste.
Herudover er der er carport med redskabsrum.
Der er mulighed for god lejeindtægt - sælger har oppebåret ca. kr. 60.000 i udlejningsindtægter årligt, men undladt at udleje hele året - der er altså et uudnyttet lejepotentiale i den periode, hvor sælger ikke har valgt at leje huset ud.
Huset opvarmes ved oliefyr. Sælger har haft det opvarmet hele året og aldrig brugt mere end 1000 liter olie.
Kontakt ejendomsmægleren for yderligere oplysninger eller aftale om fremvisning af dette helt fantastiske sommerhus.