- Skønt køkken-alrum
- Soveværelse og 2 værelser + nemt at lave et ekstra
- Badeværelse og gæstetoilet
- Nye indvendige kvalitetsdøre overalt
- Ventilationsanlæg installeret i 2018
- Skøn dobbelt garage på hele 55 kvm med elport, vand og varme
- Skøn ugeneret have og terrasse
BELIGGENHED:
Denne skønne velholdte villa finder du på en attraktiv beliggenhed i familievenligt kvarter. Her er der kort og nem adgang til naturskønne omgivelser i Kongshøjskoven og Poulstrup sø, hvor der er gode muligheder for at nyde naturen eller motionere med gang, løb eller cykel. Herudover har du i Visse gode daginstitutionsmuligheder, samt gode forbindelser til skole og fritidsaktiviteter. Endelig er der den lokale Spar Købmand, hvor du kan handle alle dagligvarer.
BESKRIVELSE BOLIG:
Du bydes velkommen indenfor i lys og præsentabel forgang med god plads til at tage imod gæster og komme af med overtøjet. Herfra er der adgang til fint lyst gæstetoilet og et godt værelse. Du ledes helt naturligt ind i den skønne store lyse stue med god plads til både et langbord hvor der kan hygges med familie og venner, samt den store sofagruppe, hvor familien kan trække sig tilbage og slappe af.
Fra stuen er der adgang til skønt køkken-alrum, hvor der i køkkendelen er godt med bord- og skabsplads. I alrummet er der plads til spisbordet til hverdagens måltider. Fra alrummet er der adgang til skøn udestue der forlænger sæsonen i begge ender - her er der basis for mange afslappede timer med en god bog. Fra alrummet er der ligeledes adgang til rummeligt lyst bryggers og et godt værelse. Endvidere er der adgang til stort multirum, hvor der meget nemt kan laves endnu et værelse, hvis I har behov for det. Herfra er der adgang til dejligt badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Ligeledes adgang til stort soveværelse med walk-in-closet. Fra soveværelset er der udgang til skøn terrasse.
Udenfor er der stort skønt sydvestvendt terrasseområde, hvor der er god plads til grill, hygge og afslapning . Endvidere velholdt lukket ugeneret have med plads til børnenes boldspil, leg og trampolin.
Sidst, men bestemt ikke mindst, er der dobbelt garage på hele 55 kvm. med varme, vand og elporte.