Velholdt villa på attraktiv beliggenhed
- Indflytningsklar villa med gulvvarme overalt
- Nyere HTH køkken fra ca. 2018
- Dejlige værelser og hyggelig stue
- Træ-alu vinduer og døre fra 2023
- Fantastisk lukket have
- Ugeneret på lukket vænge
BELIGGENHED:
Denne velholdte villa finder du tæt på store grønne områder, hvor du kan følge med i årstidernes skiften. Villaen ligger på en lukket stikvej i familievenligt kvarter og blot 100 meter fra villaen finder du grundejerforeningens nyere legeplads. Her er der kort og nem adgang til naturskønne omgivelser i Kongshøjskoven og Poulstrup sø, hvor der er gode muligheder for at nyde naturen eller motionere med gang, løb eller cykel. Herudover har du i Visse gode daginstitutionsmuligheder, samt gode forbindelser til skole og fritidsaktiviteter. Endelig er der den lokale Spar Købmand, hvor du kan handle alle dagligvarer.
BESKRIVELSE BOLIG:
Du bydes velkommen i rummelig forgang med god plads til at tage imod gæster og komme af med overtøjet. Herfra er der adgang til skønt badeværelse med stor bruseniche og håndklædetørrer. Du ledes helt naturligt ind i husets hjerterum, køkken-alrummet med køkkenelementer fra HTH, hvor der er godt med bord- og skabsplads. I alrummet er der god plads til langbordet så du kan samle venner og familie til hygge. Her er der også udgang til dejlig terrasse og helt fantastisk have. Alrummet er i åben forbindelse med hyggelig stue hvor du kan slappe af i sofagruppen. Herudover er der soveværelse med stort walk-in-closet. Walk-in-closet er indrettet i tidligere værelse, der nemt kan genetableres. Herudover endnu et godt værelse, samt et dejligt bryggers med skab og vaskesøjle.
Haven er helt fantastisk og her kan du være helt ugeneret og der god plads til leg og boldspil i haven. Herudover skøn delvist overdækket terrasse med god plads til grill, hygge og afslapning
Der er stor carport, godt skur og dejligt drivhus.
En villa på meget attraktiv beliggenhed i Visse, der SKAL OPLEVES.
.. Læs mindre...