På attraktive Portlandsvej 97C i 9370 Hals udbydes denne velindrettede ferielejlighed på 94 m2, som fremstår delvist renoveret og klar til indflytning.
Her får du en kombination af komfort, funktionalitet og en særdeles eftertragtet beliggenhed – ideel både som fritidsbolig og til udlejning.
Lejligheden byder på et lyst og indbydende køkken-alrum med god plads til både madlavning og samvær. Herfra er der dobbeltdøre med direkte udgang til terrassen, som indbyder til udeliv og afslapning i rolige omgivelser. Planløsningen rummer desuden tre gode værelser med fine indretningsmuligheder samt et pænt badeværelse med vaskemaskine.
Ejendommen er en del af en velfungerende ejerforening, som varetager den udvendige vedligeholdelse, hvilket giver en nem og bekymringsfri hverdag for ejerne. Derudover er der mulighed for at leje fællesrum til større forsamlinger.
Beliggenheden er et stort aktiv. Lejligheden ligger kun ca. 100 meter fra strandkanten med en børnevenlig sandstrand, perfekt til lange sommerdage.
Samtidig er området omgivet af smuk natur ved Koldkær Skov, og de gode stisystemer med bl.a. Nordsøstien, hvilket giver mulighed for naturskønne gå- og cykelture. Hals by nås på ca. 4 km og Hou ca. 6 km dertil er der også cykelsti hele vejen.
En attraktiv ferielejlighed i rolige og naturskønne omgivelser – tæt på både strand, skov og byliv.
Hou og Hals er populære kystbyer, som er kendt for deres maritime miljø, smukke natur og rolige feriestemning. Området byder på børnevenlige sandstrande, hyggelige havnemiljøer og gode muligheder for lystsejlads, fiskeri og vandsport. I Hals findes et aktivt byliv med indkøb, restauranter, caféer og kulturelle tilbud, mens Hou er kendt for sin stemningsfulde lystbådehavn og afslappede atmosfære. Samlet set er Hou og Hals et attraktivt område for både ferieophold og helårsliv.
Aalborgvej 19
9370 Hals