På Runevænget 50 i det populære og rolige Guderup finder I denne særdeles velholdte og gennemførte villa, hvor alt fremstår renoveret, moderniseret og lige til at flytte ind i. Her er der tænkt over både materialer, funktionalitet og stemning – og resultatet er et hjem, hvor I kan pakke flyttekasserne ud fra dag ét. Man skal ikke engang finde malerpenslen frem.
Boligen byder på hele 146 veldisponerede boligkvadratmeter, hvor især det skønne køkken-alrum og den lyse stue udgør hjemmets naturlige samlingspunkt. Køkkenet ligger i åben forbindelse med alrummet, hvilket skaber et moderne, socialt og indbydende leverum med masser af plads til både hverdag, gæster og familieliv. Her strømmer lyset flot ind, og de åbne linjer giver en let og luftig atmosfære, som gør rummet både behageligt og særdeles anvendeligt.
Planløsningen er særdeles funktionel med entré, gæstetoilet, tre gode værelser samt et separat soveværelse. Dertil kommer et pænt badeværelse, et praktisk bryggers og gode gangarealer, som binder boligen harmonisk sammen. Indretningen gør huset oplagt til familien, der ønsker en moderne bolig med en gennemtænkt opdeling mellem opholdsrum og værelsesafdeling.
Fra alrummet er der direkte udgang til et fantastisk terrassemiljø og en lukket, privat have, hvor udelivet kan nydes ugeneret. Her er der plads til afslapning, leg og hyggelige sommeraftener.
Ejendommen fuldendes af en stor garage på 33 m2 med plads til bil, opbevaring, hobby eller værksted.
Runevænget er en attraktiv og rolig adresse i Guderup med kort afstand til indkøb, skole, daginstitutioner og fritidsmuligheder. Samtidig bor man tæt på naturen og de mange kvaliteter, som området omkring Nordborg byder på.
En indflytningsklar og velbeliggende villa med moderne komfort, masser af lys og skønne rammer både inde og ude.