På Birkemose 127 i attraktive Skovmose finder I dette gennemførte og velholdte sommerhus på 69 veludnyttede boligkvadratmeter, hvor klassisk sommerhusstemning går hånd i hånd med moderne komfort og en indretning, der gør huset oplagt både til eget brug og udlejning. Sælger har løbende moderniseret ejendommen gennem de senere år, hvilket blandt andet tæller varmepumpe, nye gulve, ladestander, terrassemiljø samt nye møbler i værelserne. Derudover er huset malet både indvendigt og udvendigt, så det fremstår indbydende og klar til mange nye ferieminder.
Man træder ind i en lys og hyggelig entré, som fordeler sommerhusets rum på en god og funktionel måde. Husets naturlige samlingspunkt er det åbne opholdsrum, hvor køkken, alrum og stue smelter harmonisk sammen. Her skaber det gode lysindfald og den hyggelige pejseindsats en varm og afslappende atmosfære, mens udgangen til terrassen inviterer udelivet helt tæt på.
Sommerhuset rummer desuden tre gode værelser samt et lyst og moderne badeværelse. Hertil kommer et praktisk redskabsrum med god plads til opbevaring.
Udendørs venter et skønt, delvist overdækket terrassemiljø med flere hyggelige opholdszoner, hvor sommerdagene kan nydes i rolige og private omgivelser. Haven er lukket og ugeneret med en smuk grøn kulisse af træer og buske, som skaber en helt særlig feriestemning. Her finder I også både udebruser og spabad – perfekte rammer til afslapning efter en dag ved stranden.
Beliggenheden i Skovmose er særdeles attraktiv med kort afstand til den populære badestrand og gode lokale faciliteter. I området finder du blandt andet minigolf, kiosk samt pizza- og grillbar – alt sammen med til at gøre ferien nem og bekvem. Der er desuden kort afstand til Skovby, hvor du finder indkøbsmuligheder, og fra sommerhuset er der nem adgang til Sønderborg, som byder på hyggeligt byliv, shopping og kulturelle oplevelser.
Her får du et skønt sommerhus i et eftertragtet område – klar til at danne rammen om mange gode ferieminder.