Velkommen til Rævebæk 20 – et lyst, rummeligt og indbydende sommerhus, der byder på både komfort, kvalitet og en fantastisk beliggenhed kun 150m fra vandet og stranden. Her får du et hus, der egner sig perfekt til både eget brug og udlejning, og som fremstår flot vedligeholdt og moderniseret. Sommerhuset rummer i alt 101 m2 bolig, hvortil kommer et anneks på 10 m2 med integreret udhus – ideelt til ekstra gæster eller som hobbyrum.
Sælger har i sin ejertid foretaget en række omfattende forbedringer, der gør huset helt indflytningsklart. Blandt andet er der nyt HTH-køkken (2024), HTH badeværelsesinventar, nyt spabad, 10 nye senge, brændeovn, ny terrasse samt flere nye vinduer udskiftet i 2024. Resultatet er et sommerhus, der kombinerer moderne komfort med klassisk feriehygge.
Når du træder ind i entréen, åbner huset sig op til det store og lyse køkkenalrum og stue i ét – et skønt leverum, hvor familie og venner naturligt samles. Det flotte køkken fra 2024 byder på moderne løsninger, mens stuen ligger behageligt i husets vinkel og byder på store vinduespartier mod haven, som giver et smukt lysindfald og direkte adgang til terrassen.
Sommerhuset rummer fire gode værelser med god plads til både familie og gæster. Det store, lyse badeværelse er ren ferieluksus med spabad, bruseniche, vaskefaciliteter og sauna – og herfra er der direkte udgang til terrassen, hvor du kan nyde et frisk pust efter en tur i saunaen. Derudover findes endnu et badeværelse, hvilket gør huset ekstra velegnet til både familier og udlejning.
Udenfor venter en dejlig have med grønne omgivelser, masser af plads til leg og ophold samt et fantastisk terrassemiljø med flere hyggelige kroge. Her kan du nyde solens stråler, hyggelige grillaftener eller afslapning i det lækre vildmarksbad. I haven findes desuden et udhus – integreret i annekset – som giver praktisk opbevaringsplads til havemøbler, cykler eller strandudstyr.
Rævebæk-området ligger fredeligt og naturskønt på det sydlige Als – 150m fra stranden, som byder på lavt, klart vand, gode bademuligheder med badebro og smukke naturoplevelser. Her kan du bade, fiske, sejle eller blot nyde den rolige atmosfære. Fra Mommark er der kun en kort køretur til Sønderborg med hyggelige caféer, restauranter, shopping og kulturelle tilbud. Området byder desuden på gode vandre- og cykelruter, der fører dig gennem Als’ smukke natur og kyststrækninger.
Var denne bolig ikke helt det du søgte? Så bliv Guldkøber – så er du sikker på at du er den første som får besked om nye spændende boliger til salg. Klik på linket her for at blive Guldkøber: https://www.realmaeglerne.dk/guldkoeber