Havearkitektens egen villa, med udsigt over Øresund og kun 2 minutter til alt. Udearealerne er en historie for sig; alle kroge, krukker, hjørner, gangområder, terrasser, planter, buske, træer og møbler er placeret med "kærlighed" og med karpedammen som centrum for det hele - en fredfyldt plet, midt i det gamle Snekkersten, som ikke kan beskrives, men som skal opleves.
Mod vejen er der lukket af med en dobbelt carport, flere praktiske udendørs opbevaringsrum og et opvarmet værksted og ankomst er gennem en smuk udskåret port. Herfra adgang via velanlagt sti til ejendommen, som ligger tilbagetrukket og med flot udsigt over kvarterets tage og Øresund.
Ejendommen fremtræder velholdt, både ude og inde. Boligarealet er på 184 kvm i et plan og indrettet lyst og luftigt med flere vinduesløsninger til kip. Fra de fleste af værelserne er der udsigt til Øresund.
Huset er indrettet som følger: Entré/forstue praktisk indrettet med god garderobeplads og vaskesøjle. Indgang til åbent køkken/alrum, med køkkenø, loft-og-vinduer-til-kip og et tagvindue. Køkkendøren giver adgang til uderummet. Huset byder på 3 store værelser og et mindre fordelt som følger; et stort værelse med ovenlys og med udgang til egen lille gårdhave. En afdeling med et stort og et lille værelse og tilhørende stort badeværelse med kar og brus. I den anden ende af huset er der en afdeling med soveværelse, walk-in.-closset og stort badeværelse med brusekabine. Køkken/alrum er i direkte forbindelse til stue med sofahjørne og spiseplads, der begge ligger mod syd med store vinduespartier og loft-og-vinduer-til-kip. Fra stuen er der dobbeltdørene ud til terrasserne, hvor den ene er direkte til niveau med stuen og den hyggeterrassen, som ligger et trin nede og hvor der er morgensol, men som også indbyder til aftenhygge.
Der er nyere tagpap på huset, hvor der samtidig blev energirenoveret og monteret flere ovenlysvinduer, hvilket giver lys og luft i ejendommen, der er i pagt med den omkringliggende natur.
Ejendommen ligger i Snekkerstens hyggelige gamle kvarter og er et af de få huse, der ikke er fredet eller bevaringsværdig. Fra ejendommen er der 2 min til Snekkersten Havn og Strand, indkøb, skole og daginstitutioner. Kystbanen med forbindelse til København og Helsingør og nordbanen til Hillerød er lige uden for døren. Egebæksvang skov ligger 750m nede af vejen.
Særskilt bilag med beskrivelse af haven udleveres på fremvisninger, eller kan rekvireres ved henvendelse hos ejendomsmægleren.