På et af det gamle fiskerlejes aller hyggeligste "pletter" sælges en usædvanlig godt beliggende lille stråtækt perle. På lukket grusvej fra Gl. Strandvej, med andre stråtækte fiskerhuse som naboer og med udsigt over Øresund fra sydvendt terrassen, med sol hele dagen og lille vindue på 1. sal. Fra ejendommen er der 150 meter til badebro til morgen- og vinterbadning.
Sletten Havn har til alle tider været et unikt lille lokalt sted, som "bokser over sin vægt", når det kommer til charme, restauranten, Sletten fiskehus, lokale fiskere, tidligere bådværft, sejlklub og meget mere. På bege sider af havnen er der fede offentlige strandparker og den lokale skole og daginstitutioner nås helt trafiksikkert og let til fods. Endvidere få hundrede meter til lokal Netto.
Huset er et lille hyggeligt fiskerhus, som har det hele, på lidt plads. Mod grusvejen er der stakit og terrasse, med sol det meste af dagen. Bag ejendommen er der udhus og plads til aflæg og vaskehus med vaskemaskine, tørretumbler og fryser. Endvidere overdækning til brænde og læfyldt terrasse med tidlig morgen- og formiddagssol. Ialt 82 kvm boligareal er indrettet som følger: Underetage bestående af åbent køkken med spiseplads, stue og alrum med brændeovn og skorsten i midten. Endvidere brusebadeværelse. Trappe til 1. sal, som indeholder to soveværelser og udgang til altan. Fra første sal, er det glimt til Øresund.