I det attraktive og fredelige boligområde "Masten" i Snekkersten udbydes nu et af bebyggelsens bedst indrettede rækkehuse. Huset er et skråningshus med flot udsigt over de grønne fællesarealer, Øresund og Egebæksvang Skov. Med indgang på husets nederste etage og en planløsning fordelt over tre niveauer, får man her en funktionel og fleksibel bolig med plads til alt fra 2 til mange beboere. Boligen er istandsat/renoveret indenfor de seneste par år.
Indretningen byder pt. på 3 værelser, men kan let indrettes med 2 ekstra værelser, hvis der er behov for det. Der er indgang gennem carport og udhus, til gårdhave med masser af sol. Herfra indgang til rummelig entré med faste skabe. Ligeledes med udgang til gårdhaven, stort værelse, med tilhørende brusebadeværelse. Endvidere rummeligt trapperum, bryggers og stort depotrum.
En etage op er der et stort lækkert køkken/alrum, med udgang til gårdhave med eftermiddags og aftensol. Afdeling med 2 værelser en-suite, som kan deles op, hvis nødvendigt. Hertil endnu et brusebadeværelse. På sydsiden er der fra værelserne udgang til altan i hele ejendommens bredde.
På øverste etage er der en stor stue med nyere brændeovn, i hele etagens størrelse. Herfra er der fantastisk udsigt over området, Øresund og Egebæksvang skov. På udsigtssiden er der endnu en skøn altan, med god plads til bor og stole, så udsigten kan nydes i fulde drag.
Huset har minimal udvendig vedligeholdelse og egner sig særligt godt til den aktive familie, som prioriterer fritid frem for havearbejde.
Bebyggelsen er et lukket, grønt område med gode fællesfaciliteter, herunder fælleshus og mulighed for tennis. Direkte adgang til stisystem, der fører sikkert til skole, institutioner, idrætsanlæg, indkøb og Snekkersten Station med nem adgang til både Hillerød og København. Der er 7 minutters gang til stationen og 15 minutters gang til Snekkersten Havn og strand.