Lad boligjagten tage jer til Frederiksberg, hvor vi står klar med nøglerne til en velindrettet 1970’er-villa, som ligger trygt på en lukket vej med udsigt over markerne og Lynge kirke.
Som det første kan I glæde jer over adressen, der placerer jer på en lille, blind og rolig villavej i et attraktivt kvarter. Her bliver I naboer til det åbne marklandskab, mens I samtidig kan gå eller cykle til alt, hvad hverdagen kræver. Der er kort vej til både indkøb, skole, sportshal, daginstitutioner og padelbaner, og der er heller ikke langt til hverken skoven eller Sorø Sø, hvor I kan nyde gåture i smuk natur. I kan også cykle til et hyggeligt cafébesøg, ligesom cyklen på seks minutter tager jer til Sorø Station med direkte forbindelse til såvel Odense som København.
Den fine etplansvilla indrammes af en 660 kvadratmeter stor grund, som også giver plads til en carport, et redskabsrum og ikke mindst en dejlig, sydvendt baghave. Her kan I leve jeres bedste udeliv på den solrige fliseterrasse, hvor I sidder i private rammer med udsigt til alt det grønne omkring jer.
Det kan være børnefamilien såvel som parret i alle aldre, der falder for villaen, som råder over 106 kvadratmeter i ét plan. Pladsen er udnyttet til fulde, så kvadratmeterne føles som flere, og I får blandt andet en entré og et bryggers, et badeværelse med brus, to oplagte børneværelser og et soveværelse. Dertil kommer rummene, hvor I samles, nemlig det store spisekøkken og den lyse stue, der på varme sommerdage forlænges af terrassen.
Kontakt os for en fremvisning allerede i dag.