Denne indbydende villa fremstår med pudset facade, rødt tegltag og en attraktiv beliggenhed på en lukket vej, hvor både skole, pasningsordning og indkøb ligger inden for kort afstand. Her får I en bolig med en gennemtænkt planløsning, hvor pladsen er udnyttet optimalt, og hvor både familieliv og rolige stunder kan gå hånd i hånd.
Boligens stueplan byder på en separat forældreafdeling med soveværelse og eget badeværelse, hvilket giver en praktisk og privat indretning. Herudover finder man et stort bryggers med god opbevaringsplads og direkte adgang til husets nyere køkken. Sidstnævnte er på mange måder husets hovedåre, og det er herfra, al social sammenkomst udspringer med stuearealerne bredt ud i tre grene fra køkkenet. Et dejligt lysindfald fra de store vinduespartier vælter ind fra flere verdenshjørner, mens en hyggelig brændeovn bliver et trækplaster på kølige aftener. Den indbydende udestue, som forlænger boligen, giver mulighed for at nyde udsigten til haven og de omkringliggende marker året rundt.
Endnu et badeværelse afslutter stueplanet, hvorefter I skal bevæge jer op på førstesalen. Her ligger der to gode værelser samt et repos, der kan indrettes fleksibelt – eksempelvis som kontor eller legehjørne. Dermed er der plads til både børneafdeling og gæster.
Den store have, der indbyder til leg, boldspil, haveprojekter eller blot afslapning i grønne omgivelser, gør også en flot figur, og særligt det anseelige terrassemiljø trækker overskrifter.
For den aktive familie er beliggenheden perfekt. I nyder godt af kort afstand til skole, SFO og indkøb samt nem adgang til motorvejen i Sorø. Samtidig giver nærområdet rekreative muligheder, blandt andet i den nærliggende hundeskov.
Alleen 11B
4180 Sorø