CHARMERENDE BYHUS MIDT I HJERTET AF KALUNDBORG - SKØN SYDVENDT GÅRDHAVE
Ved lukket vej i den ældre del af Kalundborg bymidten ligger dette hyggelige og indbydende rækkehus med en skøn atmosefære, hvor charme og funktionalitet går hånd i hånd.
Der er gåafstand både til fjorden, Havneparken, butikker, cafeer og meget mere - der er alle muligheder.
Boligen fremstår i både lys og flot stand. Indrettet med entre med gulvvarme, køkken med hvide elementer og spiseplads, som ligger i naturlig forbindelse med stuen, stuen er et dejligt samlingspunkt med plads til både hverdagsliv og hyggelige stunder, og der er badeværelse med bruseniche og behagelig gulvvarme.
Fra stuen fører trætrappe til 1.sal, hvor et stort, soveværelse med kvist, loft til kip og lille hems, giver plads til både ro og afslapning.
Boligen opvarmes med fjernvarme ( anlæg fra 2020 ).
De hyggelige rammer fortsætter udenfor, hvor stuen har direkte udgang til en skøn sydvendt og helt lukket gårdhave. Gårdhaven er anlagt med stor fliseterrasse, flisegang samt lille græsplæne. Det er et meget privat fristed med sol det meste af dagen, perfekt til afslapning, sommermiddage og hyggelige aftener under åben himmel. Fra gårdhaven er der udsigt - og udgang - til grønt "vildt" areal med en masse bevoksning.
BYHUS MED SJÆL OG VARME - GØR HVERDAGEN MEGET NEMMERE