Fritidshuset ligger ved lille vej i fritidshusområdet Kaldred. I cykelafstand fra huset ligger en af Sjællands allerbedste badestrande "Vesterlyng", som med sine store fredede lyngarealer, græssende får og køer samt skønne sandbadestrande med lavvandede områder, er helt ideelt for den badelystne familie. I området findes lille hyggelig flyveplads for svævefly, den gode grillbar "Grillperlen" og der er få km til Brugsen i Eskebjerg
Boligen er velindrettet med entre/gang med skabe, pænt åbent køkken med mange skuffer og skabe - mørkegråt, og der er udgang til haven, stor lys opholdsstue med brændeovn, udgang til terrasse og ekstra udgang til haven, stort soveværelse, værelse og ældre badeværelse med mosaik gulvfliser og bruseniche.Der er trægulve i alle opholdsrum.
Fritidshuset er med ståltegltag og isoleret loft. Der bliver indlagt fibernet i foråret 2026.
Ældre udhus med støbt gulv og overdækket areal.
Haven er med stor græsplæne, buske og randbeplantning.
Så her kan der skabes et dejligt ferieparadis, der er oplagt til afslapning, leg, nydelse, fred og ro.
FRITIDSHUS I GRØNNE OMGIVELSER - ALLETIDERS TIL FERIER M.M.