Her får du en god beliggenhed , centralt i Svebølle. En by med skole, idrætshal, supermarked, bager, fitnesscenter, pizzeria og tæt på Kalundborg, hvor der er store arbejdspladser som blandt andet Novo Nordisk. Der går tog fra Svebølle til Kalundborg og København samt bus til Kalundborg og Holbæk.
Enderækkehus der rummer: Entre med fast skab og garderobeplads, soveværelse med faste skabe, ekstra værelse, badeværelse med bruseniche og plads til vaskemaskine, køkken med god skabs- og bordplads samt en god spiseplads, delvist åbent mod den rummelige stue. Fra stuen dobbeltdør ud til en stor sydvendt fliseterrase. Morgenterrasse i forbindelse med indgangspartiet.
En nem lille grund med 2 terrasser, en lille græsplæne. Udhus på ca. 4 m2 og egen carport. Boligen forsynes med TV fra Ka-Net, hvor hurtig internetadgang også er muligt.
En andelsbolig som er nem at holde, ingen store græsarealer hvor græsset skal slåes. Der er grønne fælles områder, hvor man kan sidde på en bænk og nyde det på en solskinsdag, p-plads til dine gæster.
Andelsboligforeningen har på seneste generalforsamling besluttet, at der skal udskiftes tage samt døre/vinduer. Oplyst boligafgift tager højde herfor. Køber må forvente et fald i andelsværdien i forbindelse med gennemførelse af nævnte byggeprojekt. Spørg medvirkende ejendomsmægler for flere oplysninger.
VELINDRETTET ANDELSBOLIG MED NEM LILLE HAVE OG EGEN CARPORT - LAV HUSLEJE