For Kalundborg Kommune udbydes ejendommen i offentligt udbud efter Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 396 af 03.03.2021 vedrørende offentligt udbud ved salg af Kommunens faste ejendomme. Udbudsmateriale kan rekvireres hos RealMæglerne Ubby på mail.
Ejendommens oplyste pris kr. 700.000,- skal
.. Læs mere...
For Kalundborg Kommune udbydes ejendommen i offentligt udbud efter Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 396 af 03.03.2021 vedrørende offentligt udbud ved salg af Kommunens faste ejendomme. Udbudsmateriale kan rekvireres hos RealMæglerne Ubby på mail.
Ejendommens oplyste pris kr. 700.000,- skal ses som en vejledende mindstepris, idet køber ikke er afskåret fra at afgive et højere købstilbud end den oplyste vejledende mindstepris. Overtagelse kan tidligst ske den 1. oktober 2025.
Tilbud skal være RealMæglerne Ubby, Torvet 3, 4490 Jerslev i hænde senest den 2. juli 2025 kl. 12.00 i en lukket kuvert. Tilbuddet er bindende for tilbudsgiver indtil mandag den 1. september 2025 kl. 12.00. Kalundborg Kommune forbeholder sig ret til at vælge mellem indkomne tilbud, herunder evt. at forkaste samtlige tilbud. Efter budfristen skal buddene til godkendelse hos kommunalbestyrelsen på næste kommende kommunalbestyrelsesmøde.
Villaen har tidligere været anvendt som forstanderbolig, bibliotek, børnehave og senest som bolig. Opført med murede facader i røde sten, eternittag (asbest) og vinduerne er primært med trærammer. Indrettet med bl.a.: Bryggers med fjernvarmeunit, ældre åbent køkken uden hvidevarer, rummelig stue med skydedør til haven, entre, gæstetoilet/vask, soveværelse med faste skabe, 4 gode værelser, flisebadeværelse med badekar og bruseniche. Budgiver gøres særligt ommærksom på, at fjernvarmeinstallationen og vandinstallationen er defekt og skal udskiftes. Endvidere gøres budgiver opmærksom på, at ejendommen generelt fremstår slidt, herunder er udvendigt træværk slidt/nedbrudt, døre/vinduer er gamle o.s.v. Der henvises også til udarbejdet tilstandsrapport, el-installationsrapport og energimærke.
Der forefindes et ældre udhus i træ. Dejlig lukket have omkranset af hæk og ellers udlagt med græsplæne. Kort afstand til indkøb, busforbindelse, skoler og idrætshal.
.. Læs mindre...