I en meget smuk have ligger denne 1 plans villa i et roligt villakvarter med lukkede veje i landsbyen Årby. Herfra er der meget kort afstand til Årby Skole og Årby Fritidscenter (idrætshal), som kan nås både på cykel og gåben. Og til efteråret kan der også cykles til Netto. Der er bybus til
.. Læs mere...
I en meget smuk have ligger denne 1 plans villa i et roligt villakvarter med lukkede veje i landsbyen Årby. Herfra er der meget kort afstand til Årby Skole og Årby Fritidscenter (idrætshal), som kan nås både på cykel og gåben. Og til efteråret kan der også cykles til Netto. Der er bybus til Kalundborg eller man kan vælge at tage cyklen - der er kun få km, ligesom der kun er få km til de store arbejdspladser til Kalundborg. I Årby er der også et meget velfungerende forsamlingshus med fællesspisning, foredrag, udstillinger og meget mere.
Den meget velholdte villa har, udover boligarealet, en meget anvendelig kælder på 56 m2 og muret garage på 38 m2 med plads til både bil og værksted.
Selve boligen er indrettet med køkken fra Biga med hvide elementer og lille spiseplads, stor vinkel-opholdsstue med masser af lysindfald, åben pejs og udgang til overdækket terrasse, soveværelse med skabsvæg, 2 børneværelser med skabe, nyere gæstetoilet med gulvvarme, badeværelse med stor bruseniche og gulvvarme, samt entre med garderobe, skabe og nedgang til kælderen.
Der er parketgulve i alle opholdsrum. Næsten alle vinduer er udskiftet i 2012. Gavlene er beklædt med vedligeholdelsesfri "brædder".
I kælderen er der ekstra plads til både hobby og opbevaring. Her er der stort trapperum med mange skabe, vaskerum med ekstra brusekabine, teknikrum med fjernvarme og depotrum/spisekammer.
Den murede garage har adgang både via port og dør, og fra garagen er der udvendig nedgang til kælderen.
I haven er der et væld af blomster, bede, lækroge, flere terrasser og meget mere. Så der er plads til både børn, leg og ren afslapning.
BOLIG I 1 PLAN I ROLIGE OMGIVELSER - ALLETIDERS BÅDE SOM FAMILIE-VILLA ELLER TIL DET ÆLDRE PAR.
.. Læs mindre...