Ude på landet i grønne omgivelser for enden af lille markvej ligger dette hyggelige, ældre fritidshus så smukt som i " gamle dage ". Her er der højt til himlen og langt til naboerne, så her kan fritiden virkelig nydes helt ugeneret i fred og ro.
Fritidshuset ligger på en dejlig stor naturgrund med
.. Læs mere...
Ude på landet i grønne omgivelser for enden af lille markvej ligger dette hyggelige, ældre fritidshus så smukt som i " gamle dage ". Her er der højt til himlen og langt til naboerne, så her kan fritiden virkelig nydes helt ugeneret i fred og ro.
Fritidshuset ligger på en dejlig stor naturgrund med varierende beplantning og store træer. Her er der masser af muligheder for at finde et sted til afslapning, leg, hobby, ro og sol.
Det hyggelige hus er med masser af gamle charmerende detaljer. Boligen er en tidslomme, som giver med masser hygge og minder om gamle dage. Her er der indrettet med lille entre, kombineret køkken/stue med malet snedkerkøkken med god bordplads og brændeovn i stuen, lille stue/kontor, toilet med håndvask, baderum med bruser, lille værksted/hobbyrum og baggang med trappe til 1.sal.
På 1.sal er der en repos ( ikke udnyttet ) stort værelse og videre adgang til gavlværelse med skabe.
Der er synlige loftsbjælker og hanebånd i hele boligen. Der er hhv. trægulve og støbte gulve.
Hele boligen er i den ældre stil og er bedst egnet til brug om sommeren. Der er kun en smule isolering og ældre vinduer (flere er enkeltlags). Så huset trænger til nogle "kærlige hænder" og håndværkersnilde - til gengæld er her charme, fred og ro i rigelige mængder.
FRITIDSHUS SOM ER NOGET HELT FOR SIG SELV - LEV FRITIDSLIVET HELT ENKELT OG UGENERET
.. Læs mindre...