Et sommerhus med den helt rigtige feriestemning venter jer på Aronsvej 327 – en charmerende fritidsbolig i det attraktive Vesterhave, hvor ro, natur og nærhed til både Vesterhave Strand og Enø Strand går hånd i hånd. Her får I en bolig med skøn udsigt over både landskab og vand, og et område med et stærkt naboskab, hvor flere bor hele året.
Huset fremstår velholdt og indbydende med en lys og behagelig atmosfære. De store vinduespartier trækker lyset ind og skaber en naturlig forbindelse til udearealerne. Stuen ligger i åben forbindelse med spiseområdet, det funktionelle køkken og den integrerede udestue, som er en del af boligens kvadratmeter. Udestuen kan nemt omdannes til et ekstra værelse, hvis man ønsker flere sovepladser.
Planløsningen er fleksibel og giver gode muligheder for at tilpasse boligen efter behov. Det nuværende soveværelse var oprindeligt to værelser og kan re-etableres uden større indgreb. Hertil kommer et lyst badeværelse i pæne materialer samt to disponible rum, der giver ekstra plads til opbevaring og hobby rum.
Udenfor får I et sommerhusliv, der både er nemt og fyldt med oplevelser. Terrassen ligger perfekt til solen, og fra udearealerne er der en virkelig god udsigt over området. Grunden er overskuelig og nem at holde, så tiden kan bruges på ferie og nærvær.
Som noget helt særligt får I en dejlig pool, opvarmet af en varmepumpe fra 2025. Temperaturen kan holdes på 27–30 grader fra maj til september, og systemet kan styres via WiFi. Hvis pool ikke er et ønske, kan den let fjernes og området omdannes til en stor solterrasse.
Derudover får I en fuldmuret carport med sedumtag, udendørs bad samt ladestander til bilen – detaljer, der gør både hverdage og ferier mere komfortable.
Beliggenheden er en af områdets helt store styrker. Her bor I i et stille og roligt sommerhusområde tæt på grønne fællesarealer, stranden, naturen og det hyggelige miljø i Karrebæksminde med ishusene, spisestederne og det maritime liv.
Alt i alt får I et sommerhus, der er lige til at tage i brug – med charme, funktionalitet, udsigt og en beliggenhed, der gør ferierne lidt bedre.