På Kornbakken 9 får I en sjælden kombination af en attraktiv beliggenhed, en veldisponeret bolig og en skøn, solrig have. Rækkehuset ligger som et af de bedst placerede i bebyggelsen – i forreste række direkte ud til et hyggeligt grønt fællesareal, hvor udsigten og de rolige omgivelser skaber en helt særlig atmosfære. Samtidig er boligen velholdt med nyere tag fra 2009, termovinduer og fjernvarme.
Indretning:
Boligen byder velkommen i en god entré med adgang til husets lyse og indbydende opholdsrum. Det åbne køkken-alrum smelter naturligt sammen med dagligstuen og danner et skønt samlingspunkt for familien. De store vinduespartier lukker lyset ind og giver direkte adgang til terrassen og den sydvestvendte have, hvor solen kan nydes det meste af dagen.
Haven er en hyggelig, grøn oase med flot, gammel beplantning. Her blomstrer et smukt æbletræ side om side med en imponerende blåregn, der slynger sig over en charmerende krog – det perfekte sted at nyde en kop kaffe eller en stille sommeraften. Bagerst i haven findes et praktisk skur, og herfra er der direkte adgang til det grønne fællesareal, som giver en dejlig fornemmelse af ekstra plads omkring boligen.
I stueplan finder I desuden et godt værelse, som kan anvendes som soveværelse, kontor eller gæsteværelse.
På førstesalen venter tre store og regulære værelser samt et flot moderniseret badeværelse med badekar.
Underetagen er en stor kvalitet ved boligen. Den opleves på ingen måde som en traditionel kælder, men fremstår lys og anvendelig med god loftshøjde og en behagelig atmosfære. Her finder I et lækkert badeværelse, tre gode disponible rum med mange anvendelsesmuligheder samt udgang til terræn mod øst.
Ejendommen:
Rækkehuset fremstår særdeles velholdt og er løbende moderniseret med fokus på både komfort og funktionalitet. Taget blev udskiftet i 2009, Der er blevet etableret højtvandslukke, boligen har termovinduer og opvarmes med fjernvarme, hvilket giver en driftssikker og energieffektiv hverdag. Den gennemtænkte planløsning fordeler boligens kvadratmeter optimalt på tre etager og gør huset ideelt til både børnefamilien, parret eller dem, der ønsker ekstra plads til hjemmekontor eller hobby.
Området:
Kornbakken er et roligt og eftertragtet kvarter i Sorgenfri, kendt for sine grønne omgivelser, trygge stisystemer og familievenlige atmosfære. Her bor I tæt på Hummeltofteskolen, tennisbaner daginstitutioner, indkøbsmuligheder og offentlig transport med nem adgang til både Sorgenfri Station, Virum Station, Sorgenfri Torv, Virum Torv og Kongens Lyngby. Samtidig er naturen aldrig langt væk med blandt andet Lyngby Sø, Åmosen, Furesøen, Frilandsmuseet og de omkringliggende skovområder, der indbyder til gåture, løbeture og oplevelser året rundt. Beliggenheden kombinerer det rolige villaliv med en hverdag, hvor alt det praktiske er lige ved hånden.