Ejendommen er tegnet og tidligere beboet af arkitekten Axel Jürgensen. Man mærker tydeligt, at der ligger mange tanker bag arkitektens streger med en spændende og anderledes indretning, hvor lysindfald, privatliv og praktik er sat i højsædet.
Huset er for ca. 5 år siden blevet nænsomt renoveret, så
.. Læs mere...
Ejendommen er tegnet og tidligere beboet af arkitekten Axel Jürgensen. Man mærker tydeligt, at der ligger mange tanker bag arkitektens streger med en spændende og anderledes indretning, hvor lysindfald, privatliv og praktik er sat i højsædet.
Huset er for ca. 5 år siden blevet nænsomt renoveret, så det ser ud som i 1955, men med nyt tag, nyt fyr, ny kloak, nyt køkken og restaurering af de mange skønne vinduespartier.
Foran boligen er der plads til to parkerede biler og I bliver budt velkommen på en hyggelig overdækket terrasse, hvor også indgangen til huset findes. God entré med opbevaringsplads og dør ind til et særdeles lyst køkken-alrum. Her er der god plads til familien og eventuelle gæster, hvor I kan nyde udsigten til himmel og træde direkte ud på den hyggelige sydvendte terrasse. Få trin tager jer til den hævede stue med brændeovn og flere hyggekroge, så nogen kan spille kort, imens andre ser fjernsyn. De to rum ligger i åben forbindelse med hinanden og er uden tvivl husets kerne og hjerterum.
I den nordøstlige del af huset findes et stort værelse med walk-in-closet og udgang til terrassen. Herudover et andet værelse oplagt som børneværelse eller kontor, et toilet og trappen til kælderen med et stort, lyst disponibelt rum, masser af opbevaringsplads og et stort vaskerum, hvor også naturgasfyret er. Den anden ende af huset byder på tre gode værelser med udsigt til haven samt et nydeligt badeværelse. Der er også flere gode indbyggede skabe.
Haven har en passende størrelse med to skønne terrasser og et større græsareal med plads til boldspil og leg. Den er meget ugeneret uden indkig fra naboer og byder også på et integreret skur.
Beliggenheden er ideel for børnefamilier, da der er flere daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner i nærheden. Bl.a. ligger Kongevejens Skole blot ca. 900 meter væk.
Naturskønt område med gåafstand til Geelskov, Mølleåen og Brede Sø. Her svæver rovfuglene over trætoppene, mens fuglene kvidrer lige uden for dit vindue. I kan gå til Brede Station, hvor ”Grisen” kører mellem Nærum og Jægersborg eller I kan besøge de hyggelige og populære spisesteder som Brede Spisehus, Birks og Høkeren. Indkøbsmulighederne er mange med både Virum Torv og Geels Plads ca. 1 km væk, hvor også toget fra Virum St. kan køre jer til Nørreport på ca. 20 minutter.
Dette hjem er perfekt for dig, der ønsker god plads i et skønt område med nem adgang til både natur og byliv.
.. Læs mindre...